Der er én ting ved EUDR, som mange i palle- og emballagekæden har misforstået, og den handler om fristen.
Da forordningen blev udskudt i december 2025, fik små virksomheder et halvt år ekstra — til 30. juni 2027. Det er rigtigt for de fleste brancher. Men det gælder ikke træ. Undtagelsen i den ændrede artikel 38 er formuleret sådan, at den ikke omfatter de varer, der stod i bilaget til den gamle tømmerforordning — og i det bilag står blandt andet HS 4415: paller, pallerammer og kasser af træ.
Er du en lille virksomhed, der køber eller sælger paller, har du altså ikke frist til juni 2027. Du er på 30. december 2026 ligesom alle andre. Det er værd at få afklaret internt, før efteråret er gået.
Hvad forordningen kræver
EUDR — Forordning (EU) 2023/1115 — forbyder at bringe syv råvarer i omsætning på EU-markedet, eksportere dem eller gøre dem tilgængelige, medmindre tre ting er på plads: produktet er skovrydningsfrit, det er produceret lovligt i produktionslandet, og det er dækket af en due diligence-erklæring.
Træ er én af de syv. For vores del rammer det pakketræ, brædder, klodser, paller, pallerammer og kasser.
Emballage-undtagelsen — og hvorfor den ikke hjælper på det, du køber af os
Her er den skelnen, der giver flest spørgsmål, og den er værd at få rigtigt fra begyndelsen.
Emballage, der bærer, beskytter eller støtter en anden vare, er ikke omfattet. Sender du dine varer af sted på en palle, er pallen en del af den forsendelse. Toldreglerne klassificerer den sammen med varen, og den falder uden for forordningen. Det samme gælder returpaller og paller, der gøres tilgængelige igen efter at have båret noget — også i et lukket poolkredsløb.
Men en palle solgt som vare er omfattet. Køber du tomme paller, pakketræ eller klodser af os, er det ikke emballage om noget — det er varen.
En kunde stillede os præcis det spørgsmål og formulerede selv testen skarpt: en leverandør, der sælger tomme paller som selvstændig handelsvare, skal svare nej til, at træet udelukkende bruges som transportemballage. Det er den rigtige læsning. Undtagelsen følger emballagen i den forsendelse, den beskytter — ikke emballagen som handelsvare.
Ét sted hjælper undtagelsen alligevel: bygges en palle om, er det kun det nye træ, der skal opfylde EUDR. Genbrugstræet skal ikke.
Hvor vi står i kæden
Vores savværker ligger i EU — Sverige, Finland, Danmark, Tyskland og Baltikum. Vi køber altså træ, der allerede er bragt i omsætning på EU-markedet, og vi er dermed ikke den første operatør i kæden. Vores pligter er de lettere: at indsamle og opbevare oplysninger om vores direkte leverandører og kunder, at registrere de erklæringsnumre, vi modtager, og at kunne fremlægge det hele for myndighederne, hvis de spørger. Oplysningerne opbevares i mindst fem år.
Det betyder også, at vi kommer til at bede jer om nogle stamoplysninger — firmanavn, adresse, kontakt. Det er ikke ekstra bureaukrati, vi har fundet på. Det er artikel 5, og den gælder begge veje i kæden.
Én ting kan vi svare på uden videre: træarten. Vores varenumre skelner fyr og gran hele vejen gennem køb, produktion og salg, så det fulde artsnavn kan fremskaffes uden nyt dataarbejde.
FSC og PEFC er ikke en genvej
Det er værd at sige tydeligt, fordi antagelsen er udbredt. Certificering er frivillig, den er ikke et lovkrav, og den er ikke en grøn bane gennem EUDR. Den kan understøtte en risikovurdering, men den erstatter ikke due diligence. Tillader certificeringens sporbarhed blanding af kendt og ukendt oprindelse, er den ikke tilstrækkelig.
Hvad det ikke er
Det her er vores arbejdsforståelse af, hvad forordningen kræver af os som leverandør — ikke juridisk rådgivning, og ikke en vurdering af jeres situation. Kun EU-Domstolen afgør endelig fortolkning.
Skal I bruge noget konkret fra os til jeres egen dokumentation, så ring eller skriv. Det er hurtigere end at gætte på, hvad vi kan levere.
