Om os

Trægrossist og træemballage fra Thy. Siden 1864.

»Hvad sku’ det være?« er det første, en købmand spørger om. Det er stadig det første, vi spørger dig om — for svaret afgør, hvilket træ du skal have.

Vi har siden 1864 været en rådgivende og uafhængig trægrossist, der opererer på det danske, skandinaviske og nordatlantiske marked. Vi forarbejder også selv træet – høvler og kapper det til emner, halvfabrikata og enkle færdigvarer efter kundens mål – og i vores egen produktion, FK-Træemballage, bliver det til paller og emballage.

Vi køber først og fremmest hos savværker i Sverige og Finland, i mindre omfang i Baltikum og Tyskland — og vi er ikke bundet til nogen af dem. Derfor vælger vi det savværk, der passer til din opgave, ikke det, vi har en aftale med.

Vi holder, hvad vi lover. Kan vi ikke levere til tiden, i den sortering eller med det certifikat, du skal bruge, siger vi det, før du bestiller — ikke når læsset er kørt.

Vi er to virksomheder med hver sin produktion: Hedegaard Nordic høvler og kapper, og FK-Træemballage bygger paller og emballage. Hvad sku’ det være?

Kontakt os her
To medarbejdere på kontoret hos Hedegaard Nordic

Det kan du regne med

Står på egne ben

Vi er uafhængige – ikke i lommen på nogen og har ej heller andres hænder i vores lommer. Vi er danskejet, lokalt ejet og ejerledet, og vi er ikke gift med nogen leverandører eller skal levere specifikke overskud nogen steder. Vi kan og skal handle frit og er her for den gode handel, der skaber værdi på begge sider af bordet og ikke alle mulige andre steder.

Nysgerrig på verden

Vi er fra Thy, men vi møder verden med et åbent sind. Fordi vi skal være foran i vores branche, service, produkt og i særdeleshed i forståelsen af vores kunders forretninger og muligheder. Den gode rådgivning, værdifulde handel og løsning er altid baseret på faglig viden og skarp indsigt.

Holder altid vores ord

Vores historie og erfaring har vist os den gensidige værdi af langsigtede samarbejder og strategiske partnerskaber. Men partnerskaber forudsætter tillid til hinanden – også i handlen. Det ved enhver dygtig købmand. Derfor er vi stålsatte, når det kommer til at leve op til de aftaler, vi indgår i.

Handler hele tiden

Den gode købmand har altid indsigt og overblik, kender udbud og efterspørgsel, ser og leder efter muligheder – og tør handle på det helt rigtige tidspunkt. De handlingslammede står stille, men de, der handler, vinder.

Truck med træ på pladsen ved Hedegaard Nordic

Vil du høre mere? Kontakt vores eksperter i træ

Thomas Sandal Hansen, chef-træmand og direktør i Hedegaard Nordic

Thomas Sandal Hansen

Chef-træmand

Martin Ubbesen, chef-træmand hos Hedegaard Nordic

Martin Ubbesen

Chef-træmand

Leif Nørgaard, træ-købmand hos Hedegaard Nordic

Leif Nørgaard

Træ-købmand