Tremmekasser

Kassen bygges til godset
En tremmekasse er en transportkasse i træ, hvor sider og ender er lavet af tremmer — lister med mellemrum — i stedet for hele plader. Det er det, der adskiller den fra en lukket trækasse. Kassen både bærer godset som en palle og fastholder det som en kasse, men med luft imellem. Det giver mindre træ, lavere vægt og pris, luft til godset og mulighed for at se, hvad der er i, uden at åbne. Bunden kan være en klodspalle eller en vangepalle — ofte en vangepalle, fordi vangerne giver kassen mere stabilitet.
Vi skal vide godsets mål og vægt, om kasserne skal stables og med hvor mange ovenpå, om godset presser udad mod væggene, om der skal være låg, hvordan kassen skal transporteres — og om den skal eksporteres ud af EU.

Hjørnestolperne bærer stablingen


Dimensioner til emballage
Vi lagerfører varmebehandlet træ i de dimensioner, der bruges mest til emballage, og skærer specialmål efter behov.
16×75 og 16×100 mm — klassiske dimensioner til produktion af paller
19×75 og 19×100 mm — den mest anvendte tykkelse til bl.a. tremmekasser
25×100 mm — Den alsidige dimension, som kan bruges til lidt af hver
45×95 mm — reglar til bærende dele, understøtning og afstivning.
75×75 og 75×100 mm — Typisk til strøer
Vi leverer i hele pakker og kan ved større ordrer levere direkte fra savværk.
ISPM 15 til eksport

Samlesæt: kassen kan sendes flad

Dimensioner og tørt træ
Til tremmekasser er 19×100 mm den mest anvendte dimension, og det er den, de fleste kasser bygges op om. Vi køber skibningstørt træ på 18–20 %, tørret på savværket, før det bliver til emballage. Det betyder, at kassen holder mål efter samling — en kasse bygget af friskskåret træ og varmebehandlet bagefter er lovligt mærket, men stadig våd, og den arbejder.
Trækasser til søtransport
Skal kasserne i container, er det containerens indvendige bredde på 2,35 m og døråbningen på 2,34 m, der sætter rammen, så kassen bygges til at udnytte bredden og komme ind. Går turen ud af EU, skal trækassen være varmebehandlet og ISPM 15-mærket — det er alle vores kasser.
Trækasser til luftfragt
Vi har bygget tremmekasser specielt til luftfragt, og det er næsten altid særopgaver. På fly betaler man for vægt eller rumfang — det der er størst — så en trækasse til luftfragt skal ikke være tungere eller større, end godset kræver. Her er tremmerne en fordel: de giver en lettere kasse end hele plader.
Trækasser til vejtransport
På lastbil er det trailerens bredde på 2,4 m og en brugbar højde på omkring 2,46 m, der afgør, hvor mange kasser der kan stå og stables pr. læs. Vi leverer primært i Jylland; længere væk bliver fragten hurtigt dyrere, end kassen er værd.

Vil du høre mere? Kontakt vores eksperter i træ



