Varmebehandlet træ og paller til eksport
ISPM 15-mærket træ til eksportemballage – godkendt, mærket og klar til afsendelse
Vi køber varmebehandlet træ hos godkendte savværker i Norden og forarbejder det til den emballage, du har brug for. Både Hedegaard Nordic og FK-Træemballage er godkendt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hver med sit eget firecifrede registreringsnummer. Hvilket nummer der står på din leverance, afgøres af, hvem der har bygget og mærket den — et mærke må kun bruges af den virksomhed, det er tildelt.
Vi sælger blandt andet forskalling, strøer, træreglar, paller og tremmekasser – både som færdige produkter og som samlesæt.

00:00
/
00:00
Hvad er varmebehandlet træ?
Varmebehandlet træ til emballage er træ, hvor kernen har været opvarmet til mindst 56 °C i mindst 30 sammenhængende minutter. Behandlingen sker med varme og damp – uden kemikalier – og dræber de skadedyr og larver, der ellers kan følge med træemballagen over grænsen. Det er kravet i den internationale standard ISPM 15. Læs hvad ISPM 15-mærket betyder, felt for felt.
Selve behandlingen foregår på savværket. Vi køber træet varmebehandlet og dokumenteret, forarbejder det til den emballage, kunden skal bruge, og mærker det med IPPC-symbolet, landekoden DK, registreringsnummeret på den virksomhed der har mærket, og behandlingskoden HT. På stemplet står HT på sin egen linje under landekode og nummer.
Fordele kort fortalt:
- Godkendt til eksport til lande med ISPM 15-krav
- Behandlet uden kemikalier – kun varme og damp
- Lavere fugtindhold giver et mere stabilt materiale
- Sporbar mærkning direkte på træet

Anvendelse af varmebehandlet træ
Varmebehandlet træ anvendes, hvor varer skal sendes ud af EU, og hvor dokumentationen skal være i orden.
Emballage:
- Paller og specialpaller
- Tremmekasser og kasser efter mål
- Pakketræ, strøer og forskalling
Eksport og transport:
- Emballage til lande med ISPM 15-krav
- Understøtning og afstivning i containere
- Maskin- og projektemballage
- Emballage efter mål til enkeltopgaver
Hos Hedegaard Nordic leverer vi til producenter, emballageproducenter og eksportvirksomheder i hele Norden. Se vores varmebehandlede paller og ISPM 15-mærkede kasser.

Varmebehandlet træ fra Hedegaard Nordic
Vi leverer varmebehandlet træ i både standarddimensioner og specialmål, så løsningen passer præcist til den enkelte opgave.
Vores produktion gør det muligt at tilpasse længder, dimensioner og formater til både byggeri og industrielle behov
Vi tilbyder:
- Standarddimensioner og specialproduktion
- Forskalling, strøer, reglar og tømmer
- Løsninger til emballage og eksport
- Levering i hele Norden


Dimensioner til emballage
Vi lagerfører varmebehandlet træ i de dimensioner, der bruges mest til emballage, og skærer specialmål efter behov.
16×75 og 16×100 mm — klassiske dimensioner til produktion af paller
19×75 og 19×100 mm — den mest anvendte tykkelse til bl.a. tremmekasser
25×100 mm — Den alsidige dimension, som kan bruges til lidt af hver
45×95 mm — reglar til bærende dele, understøtning og afstivning.
75×75 og 75×100 mm — Typisk til strøer
Vi leverer i hele pakker og kan ved større ordrer levere direkte fra savværk.
ISPM 15 certificeret varmebehandlet træ
Alt varmebehandlet træ til emballage fra Hedegaard Nordic er produceret og mærket i henhold til ISPM 15-standarden.
Det betyder, at træet er behandlet efter internationale krav, som reducerer risikoen for spredning af skadedyr mellem lande og gør det egnet til eksport.
ISPM 15 er et krav i mange internationale markeder og sikrer, at din emballage lever op til gældende regler. Se hvilke lande der kræver ISPM 15.

Fordele ved varmebehandlet træ
ISPM 15-mærket varmebehandlet træ giver dig en emballage, der kan sendes videre uden forbehold:
- Godkendt til eksport til lande med ISPM 15-krav
- Lavere fugtindhold og mindre vægt
- Forbedret dimensionsstabilitet
-
- Sporbar mærkning direkte på træet
- Velegnet til emballage, eksport og industri
Mærkningen sker hos os og dokumenterer, at træet er behandlet efter standarden.

Varmebehandlet træ eller termotræ – hvad er forskellen?
Begge dele kaldes i daglig tale varmebehandlet træ, men det er to forskellige produkter til to forskellige formål.
ISPM 15-varmebehandling (HT) betyder, at kernen har været oppe på mindst 56 °C i 30 minutter. Formålet er plantesundhed – at dræbe skadedyr, så emballagen må krydse grænsen. Træet ser ud som almindeligt træ.
Termotræ opvarmes derimod til 180-220 °C. Formålet er at ændre materialets egenskaber til udendørs byggeri, og træet bliver mørkere undervejs. Det er ikke et emballageprodukt.
Skal du bruge træ til eksportemballage, er det ISPM 15-varmebehandling, du skal bruge. Det er den, vi leverer.
Bemærk forskellen på undtaget og godkendt. Krydsfiner, træfiberplade, finer, savsmuld og råt træ under 6 mm er stærkt forarbejdet og slet ikke omfattet af ISPM 15. Trykimprægneret og ovntørret træ er derimod ikke undtaget — det kan godkendes som varmebehandlet, når processen har været oppe på 56 °C i kernen i 30 minutter, og det fremgår af mærkning og følgedokumenter. Derfor er «KD» alene ikke nok — der skal stå temperatur og tid, for eksempel KD 56/30.

Varmebehandlede paller og kasser
De fleste, der søger efter varmebehandlet træ, skal i virkeligheden bruge en palle eller en kasse. Vi bygger begge dele af det træ, der er beskrevet ovenfor — og mærker den færdige enhed, ikke kun råvaren.
En specialpalle bygges efter godsets mål, når 800×1200 mm ikke passer, eller når vægt og stabling stiller krav. En tremmekasse er en palle med vægge, hvor vægten fra stakken ovenpå går gennem hjørnestolperne og ikke gennem bunden. Begge dele leveres ISPM 15-mærket, og tremmekassen kan leveres som samlesæt, hvor hver enkelt del bærer mærket, så kassen kan sendes flad. Se specialpaller bygget efter mål.
Vi producerer selv i Danmark gennem FK-Træemballage, på faste anlæg for en række faste kunder, og der går læs ud af huset hver dag året rundt. At en palle er specialbygget betyder derfor ikke, at ordren er lille — men har du kun brug for ét parti til én forsendelse, laver vi gerne også det. Se tremmekasser og transportkasser.

Ofte stillede spørgsmål om varmebehandlet træ
Hvad er varmebehandlet træ?
Træ, hvor kernen har været opvarmet til mindst 56 °C i mindst 30 minutter, så skadedyr dræbes. Det er kravet i ISPM 15 og en forudsætning for eksport af træemballage ud af EU.
Hvor længe holder varmebehandlet træ?
Træet skal som udgangspunkt kun behandles én gang – med mindre emballagen ændres undervejs. Så gælder reglerne for reparation. Selvom varmebehandlet træ bliver vådt, så mister det ikke sin varmebehandling. Varmebehandling er ikke tørring — læs om fugtighed i træ.
Varmebehandler I selv?
Nej. Vi køber varmebehandlet træ hos godkendte savværker og er godkendt til at forarbejde og mærke det. Det giver os frihed til at vælge det rigtige træ til opgaven hos flere leverandører.
Er det godkendt til eksport?
Ja, når det er behandlet efter ISPM 15-standarden.

Vil du høre mere? Kontakt vores eksperter i træ



