Der findes ikke ét rigtigt fugtindhold i træ. Der findes to, og hvilket af dem der er det rigtige, afhænger af, hvor træet skal ende.
Skibningstørt træ på 18–20 % er stabilt. Det er den tørhed, savet træ fra Norden leveres i, og den er rigtig til emballage, til konstruktion og til alt, der skal stå ude eller i uopvarmede rum.
Møbeltørt træ på 8–12 % er også stabilt — indendørs. Skal træet ind i et opvarmet rum, er det først dér, det holder op med at bevæge sig.
Begge tal er rigtige. De er bare rigtige til hver sit.
Hvad der sker, hvis man bytter om
Træ retter sig efter luften omkring det. Det stopper med at arbejde, når det passer til stedet — ikke når det rammer et bestemt tal.
Sætter man skibningstørt træ ind i en opvarmet stue, tørrer det videre ned mod 8–12 %, og det trækker sig undervejs. Det er den almindelige forklaring på revner i et plankebord og på mellemrum i et gulv, der lå tæt, da det blev lagt.
Den anden vej suger møbeltørt træ udendørs vand til sig og udvider sig.
Bevægelsen er ikke stor på det enkelte bræt. Et bræt på 100 mm bliver omkring 2 mm smallere ved at gå fra 18 til 10 %, og længden rører sig næsten ikke. Men lagt ved siden af hinanden på et gulv eller et palledæk bliver de 2 mm til synlige mellemrum — og i en sømsamling trækker brættet sig væk fra sømmet, mens sømmet bliver, hvor det er.
Derfor er 18–20 % ikke et kompromis, når vi taler emballage. Det er det rigtige tal. En palle er ikke et gulv.
Over 20 % begynder problemerne
Ligger fugten over 20–22 %, og er det varmere end 5 grader, kan svamp og råd gå i gang. Det er grunden til, at træ skal ligge tildækket, og at emballage ikke skal pakkes ind, mens den er våd.
Skibningstørt træ ligger lige under den grænse. Det er tørt nok — men ikke så tørt, at det tåler at ligge i regn.
Sådan bliver træet tørt
Lufttørring rækker ikke i Danmark. Vejret kan i praksis kun bringe træ ned omkring 16 %, og kun sidst på foråret. Det er hverken præcist nok eller hurtigt nok, når man har aftalt en tørhed.
Vi køber derfor fra savværker, der tørrer kontrolleret i ovn. Det afgørende ord er kontrolleret: tørringen styres mod et bestemt niveau og holdes der. Tørhedsgraden er altså fastlagt, før træet forlader værket.
Bemærk i øvrigt, at «ovntørret» ikke i sig selv siger noget om tørhed. Både 18 % og 9 % kommer ud af en ovn. Spørg efter procenten — eller efter om det er skibningstørt eller møbeltørt.
Varmebehandling er ikke tørring
ISPM 15 kræver 56 °C i træets kerne i 30 minutter. Det er en behandling mod skadedyr, og den tørrer ikke træet.
En palle kan derfor være bygget af friskskåret træ, varmebehandlet bagefter og lovligt mærket — og stadig være våd. Den svinder og vrider sig efter samlingen.
Vi køber skibningstørt træ, ovntørret på savværket, før det bliver til emballage. Rækkefølgen er hele forskellen: tørt træ først, produktion bagefter.
Sådan måler vi en pakke
Det nytter ikke at sætte måleren på det yderste bræt. Pakken tørrer og opfugtes udefra, så det øverste lag fortæller om vejret, ikke om træet.
Vi går nogle lag ned i pakken og måler mindst 30 cm inde på brættet med en modstandsmåler — to elektroder, der bankes ned i træet. Enderne tørrer hurtigst, så en måling tæt på enden vil altid vise for lavt.
Måleren rammer inden for et par procentpoint. Et resultat på 19 % betyder «et sted omkring 19» — ikke mere præcist end det.
Er du i tvivl om, hvad din opgave kræver, så ring. Det tager fem minutter at afgøre, om du skal have skibningstørt eller noget tørrere.
