Grovsnedkeri – forarbejdning og specialløsninger i træ
Hos Hedegaard Nordic hjælper vi dig med at få tilpasset træet til dine behov – uanset om det handler om standardtilpasning eller specialløsninger. På vores lager i Thy har vi det rette setup til at håndtere både simple og mere krævende opgaver.
Nogle kunder har brug for klassisk forarbejdning. Andre har behov for specialtilpassede løsninger, f. eks. produktion af halvfabrikata eller samling af træelementer. Derfor har vi delt vores grovsnedkeri-ydelser op i to hovedområder:
- Forarbejdning af træ – fx kapning, høvling og kløvning.
- Specialløsninger – samling af elementer, halvfabrikata eller andre mere specielle ting.

Forarbejdning af træ – tilpasning efter mål
Vi tilbyder forarbejdning af råtræ, så det passer til dine mål og formål. Se hvad vi kan herunder. Og hvis ikke selv vi kan, eller hvis andre er bedre til det end os, så har vi et bredt netværk af underleverandører, som vi flittigt bruger til forskellige opgaver. Det kan både være i Danmark og Sverige.
Høvle
Vi kan høvle dimensioner op til 75 mm. i tykkelsen og 200 mm. i bredden. Det kan være, du er på udkig efter høvlet spærtræ, stolper, reglar, strøer eller noget helt femte. Uanset dit behov, kan vi hjælpe dig.
Kappe
Vi kan kappe dimensioner op til 100 mm. i tykkelsen og op til 200 mm. i bredden, afhængigt af tykkelsendog.
Kløve
Vi kan kløve dimensioner op til 40 mm. i tykkelsen og 200 mm. i bredden.

Specialløsninger – En løsning på din udfordring
Vi har løst mange udfordringer gennem tiden og måske er eksempler den bedste måde at forklare på. Fællesnævneren for alle eksempler er, at det er lavet af træ, og der har været behov for en tæt dialog med kunden omkring den bedste løsning.
- Brædder til stillads
- Konstruktioner til korntørringsanlæg
- Materiale til fastelavnstønder
- Hytter i samlesæt
Uanset dit behov, står vi klar til at løse det – ring til os, så tager vi en snak om det, du skal bruge.
Også på det her område benytter vi flittigt underleverandører til at hjælpe os. Vi er ikke bedst og hurtigst til alt, men vi kan samle trådene og få et godt slutresultat frem. Slutproduktet og kundens udfordring er i højsædet.

Vil du høre mere? Kontakt vores eksperter i træ


