Det korte svar er ubehageligt: der findes ingen autoritativ liste.
Man skulle tro, at IPPC — organisationen bag standarden — førte et register over, hvilke af de 185 medlemslande der kræver ISPM 15. Det gør de ikke. Der findes en side, hvor landene frivilligt kan oplyse, hvordan de har implementeret standarden, og på den står i dag omkring 60 lande. Flertallet af oplysningerne blev sidst opdateret i 2013.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri henviser danske eksportører til netop den side. De skriver samtidig, at antallet af lande med krav er stigende, og at det altid er en god idé at spørge sin importør.
To myndigheder, to lister — og de er ikke enige
De bedste offentlige lister kommer ikke fra IPPC, men fra to nationale plantesundhedsmyndigheder, og de når frem til forskellige svar.
USDA APHIS i USA fører en liste over de lande, der skriftligt har oplyst, at de kræver ISPM 15. Den har omkring 46 poster, og APHIS skriver selv, at listen ikke er udtømmende.
New Zealand MPI fører en mere detaljeret liste med omkring 63 poster, sidst gennemgået i juli 2025. MPI markerer desuden, hvilke lande der accepterer et plantesundhedscertifikat i stedet for mærket. Deres eget forbehold står øverst: importlande kan ændre krav når som helst og uden varsel.
Sammenligner man de to, står Rusland, Kina, Hongkong, Kasakhstan, Thailand og en håndfuld andre på den newzealandske liste, men ikke på den amerikanske. To statslige myndigheder, samme standard, forskellige lister. Det er værd at holde fast i, når nogen præsenterer et rundt tal.
Det, du kan regne med
Tre ting står fast nok til at bygge en arbejdsgang på.
Ud af EU: gå ud fra, at det kræves. Mærket koster ikke noget ekstra på en palle, der alligevel skal bygges af behandlet træ, det udløber ikke, og det fjerner risikoen for at gætte forkert.
Inden for EU: hovedreglen er, at det ikke kræves. EU-Kommissionen siger det direkte — kravene om behandling, mærkning og afbarkning gælder ikke træemballage i handel inden for EU.
Men der er undtagelser inden for EU, og de rammer nåletræ. Til Portugal og visse områder i Spanien skal træemballage af nåletræ være behandlet og mærket på grund af fyrrevednematoden. Det gælder både emballagen om godset og emballagen solgt som vare. De spanske områder er afgrænset på et kort, der blev opdateret i januar 2025 — så det er noget, man slår op. Irland har som beskyttet zone haft egne krav; få det bekræftet, hvis det er aktuelt.
Storbritannien er ikke længere inden for EU. Siden 1. januar 2021 kræver briterne ISPM 15 på al træemballage, uanset hvor den kommer fra, og de accepterer ikke et certifikat i stedet for mærket.
De destinationer, der virkelig håndhæver
USA. Sendinger med emballage, der ikke overholder standarden, får ikke lov at komme ind. Myndigheden udsteder en Emergency Action Notification, og så er valget mellem gasning på stedet, destruktion under tilsyn eller returnering til afsender — for importørens regning. Bagefter følger en undersøgelse tilbage gennem kæden til den, der har mærket. APHIS driver desuden en offentlig oversigt over virksomheder med gentagne fund.
Én amerikansk detalje er ny og fanger folk: bindestregen mellem landekoden og registreringsnummeret. USA suspenderede håndhævelsen af det krav gennem 2025 og genoptog den 1. januar 2026. Står der DK 8089 og ikke DK-8089, er mærket ikke konformt.
Canada kræver ISPM 15 på træemballage fra alle andre lande end Canada og det kontinentale USA — også når godset blot har været igennem USA undervejs.
Australien vil have det anmeldt. Træ, der ikke er varen selv, men følger med containeriseret gods, skal anmeldes med dokumentation for behandlingen. Australien accepterer til gengæld også visse alternative behandlinger, hvis betingelserne i deres importdatabase er opfyldt.
Og så er der de krav, der ligger oven på ISPM 15. Den danske myndighed formulerer det kort: nogle få lande kræver også trykimprægnering, frihed for bark eller at emballagen er ny. Overholder emballagen ikke kravene, risikerer sendingen at blive returneret, destrueret eller behandlet for din regning.
Sådan slår du det op
Der er ingen vej uden om at tjekke destinationen. Det tager få minutter.
Spørg din importør. De kender deres eget lands praksis, og de er dem, sendingen standses hos.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er den danske indgang og har en side om eksport af træemballage til lande uden for EU.
IPPC's liste over landenes kontaktpunkter er den, briternes egen myndighed sender eksportører videre til.
New Zealand MPI's landeliste er den bedst vedligeholdte offentlige oversigt, vi har fundet. Den er ikke dansk og ikke bindende, men den er dateret, og den siger, hvornår et certifikat kan træde i stedet for mærket.
Ét forbehold gælder dem alle: en liste er et øjebliksbillede. Skal du sende til et land, du ikke har sendt til før, så brug fem minutter på at få det bekræftet.
Hvad mærket indeholder, og hvad kravet konkret er, har vi skrevet om i artiklen ISPM 15: hvad kravet er, og hvad mærket betyder. Er du i tvivl om din egen forsendelse, så ring — det er billigere end at få en container standset i tolden.
