«Høj kvalitet» betyder ikke noget i sig selv. Det betyder noget i forhold til, hvad træet skal bruges til — og et bræt, der er helt forkert til en gulvplanke, kan være præcis det rigtige til en palle.
Derfor starter enhver samtale om kvalitet det samme sted: hvad skal træet bruges til? Er det afklaret, er resten til at gå til.
Vi taler kvalitet med kunder og leverandører hver dag. Oftest er vi rimelig enige, men andre gange opstår der uenighed om, hvad der er tilladt inden for de forskellige begreber. Derfor afstemmer vi forventninger, når vi laver kontrakter — både med leverandører og kunder. Nedenfor står de begreber, vi bruger mest, og hvad man kan og ikke kan forvente i hver.
To slags sortering, og de siger ikke det samme
Træ sorteres på to måder, og de er uafhængige af hinanden.
Visuel sortering handler om, hvordan brættet ser ud: knaster, råd, vankant — også kaldet bomkant — vridning, revner, harpikslommer, skader og blåsplint. Det er den samlede vurdering af de faktorer, der afgør sorteringen. Den bruges, når udseendet er i centrum — beklædning, møbler, gulv og snedkertræ — men også til emballage, hvor både udseende og styrke kan spille ind.
Styrkesortering handler om bæreevne og bruges til konstruktionstræ. Mange af de samme faktorer spiller ind, men antal og størrelse på knaster vejer tungest.
I gamle dage sorterede man med øjet. I dag foregår visuel sortering oftest med scannere og billedanalyse, og styrkesortering med maskinel prøvning af træets elasticitet.
I Norden er referencerammen «Commercial Grading of Timber». Nedenfor et eksempel på knaststørrelser i de forskellige kvaliteter.
Skalaen fra 1 til 7
Den mest gængse begrebsramme — og den, vi bruger i dagligdagen — er en skala fra 1 til 7, hvor 1 er bedst og 7 dårligst. Den går helt tilbage til «Den grønne bog» fra 60'erne.
De sorteringer, der handles, er sjældent ét enkelt tal, men et spænd. Det er der en grund til: når en stamme saves op, falder der en vis procentdel af hver kvalitet, og savværket kan ikke bestemme fordelingen. Derfor sælges kvaliteterne i grupper.
Usorteret (U/S)
Dækker oftest kvalitet 1 til 4 — altså en blanding, hvor der er mindst af kvalitet 1 og mest af kvalitet 4. Nogle få savværker sorterer U/S som 1-2 eller 1-3. Derudover laver nogle savværker helt kvistrene sorteringer, og der falder så lidt i dem, at man ikke kan få længdesatte pakker, men pakker med varierende længder — eller man må acceptere vankant.
Man kan forvente:
- Knaster forekommer i en almindelig U/S. Jo bredere dimension, jo flere knaster tilladt. Jo mere nordligt træet er vokset, jo større risiko for små perlekviste, som kan falde ud. Præcis hvor mange og hvor store afhænger af brættets dimension.
- Vankant forventes ikke i en U/S 1-4, men kan forekomme i meget små sorteringer som kvistrene varer.
Man skal ikke forvente: blåsplint.
Andre betegnelser: A1-4 (Blå bog) · G4-0 og G4-1 (SS-EN 1611-1).
Kvinta (V)
Dækker kvalitet 5.
Man kan forvente:
- En del knaster, men mindre end i en seksta, hvor der næsten ikke er grænser for størrelsen.
- Som udgangspunkt fuldkantede brædder.
Man skal ikke forvente: blåsplint eller vankant ud over reglernes grænse for kvinta — højst 15 mm bred og på højst 30 % af længden.
Andre betegnelser: B (Blå bog) · G4-2 (SS-EN 1611-1).
Kvinta med friske kviste er ofte at foretrække til termotræ. Ved termobehandling — de 180–220 °C, der ændrer træets egenskaber, ikke ISPM 15's 56 °C — har almindelige døde knaster tendens til at falde ud, mens de friske bliver siddende. Til termobehandlede profiler bruges oftest savfalden (1-5) eller kvinta.
Savfalden (SF)
Navnet siger, hvad det er: sorteringen består af det, der faldt fra saven. Kun det dårligste er sorteret fra. I praksis betyder det kvalitet 1-5, nogle gange 1-6.
Det svarer til en U/S inklusive kvinta. Nogle savværker sorterer ikke U/S og kvinta hver for sig, men slår dem sammen. Oftest sorteres gran som SF, mens fyr deles op i U/S og kvinta. SF bruges ofte til profilbrædder og møbler.
Man kan forvente:
- En del knaster, men det varierer, fordi sorteringen er en blanding af kvalitet 1 til 5.
- Fuldkantede brædder.
Man skal ikke forvente: blåsplint eller vankant.
Seksta (VI)
Kvalitet 6 — den bedste af de lave sorteringer. Kaldes også udskud. Bliver til reglar, høvlet forskalling og emballagetræ. Nogle savværker blander de dårligste kvinta med seksta og kalder det seksta+.
Man kan forvente:
- En del knaster, og der er ingen krav til størrelsen på dem.
- Fra Finland fuldkantede brædder; fra Sverige kan der være lidt vankant.
- Blåsplint kan forekomme.
Man skal ikke forvente: mere vankant end reglerne tillader i seksta. Der er tre grænser på én gang: højst 20 mm bred, højst 40 % af længden, og højst 40 % ind i tykkelsen på brædder til og med 25 mm — 25 % på tykkere. Bark må ikke sidde tilbage.
Andre betegnelser: C (Blå bog) · G4-3 (SS-EN 1611-1).
Export Schaal
En kommerciel mellemgrad, der ligger mellem kvalitet 6 og 7 — ikke en blanding af de to sorteringer. Det er den mest brugte kvalitet til emballage, og betegnelsen bruges næsten udelukkende om sidebrædder. I sorteringsreglerne hedder varen förskalningsbrädor — schaalboards.
Man kan forvente: vankant, knaster — og at det meste er tilladt. Bredderne ligger typisk mellem 75 og 125 mm.
Man skal ikke forvente: brædder helt uden savet flade. Reglerne kræver, at mindst en fjerdedel af ytsiden og begge kantsider er savet i hele brættets længde. Resten må være vankant. Det er den grænse, der findes i en schaal — og den er skarpere, end mange tror.
Vraggods (VII)
Den dårligste kvalitet, hvor det meste er tilladt — reglerne sætter ingen grænseværdier for klasse VII overhovedet. Der kan være stor forskel fra savværk til savværk på, hvordan den syvende sortering ser ud; det er alt det, der er til overs fra de øvrige sorteringer. Kravet er, at stykket hænger sammen.
Det er ikke ensbetydende med ubrugeligt. Vraggods er ofte rigtig fint til midlertidige konstruktioner og andet, hvor langtidsholdbarhed og udseende ikke spiller nogen rolle.
Man kan forvente: det meste — og at det varierer fra leverance til leverance.
Andre betegnelser: D (Blå bog) · G4-4 (SS-EN 1611-1).
Reglerne gælder partiet, ikke det enkelte bræt
Det er den mest oversete del af sorteringsreglerne, og den er værd at kende, hvis der opstår uenighed om en leverance.
En sortering er ikke et løfte om, at hvert eneste stykke i pakken ligger inden for grænsen. Reglerne arbejder med en partiregel: mindst 90 % af stykkerne skal holde den aftalte grad, og højst 5 % må ligge to grader lavere.
Det betyder to ting i praksis. Finder du ét bræt i pakken, der er for dårligt, er det ikke i sig selv en reklamation — det er indregnet i sorteringen. Men ligger mere end hver tiende uden for graden, er det ikke længere en tilfældighed, og så er det leverandørens problem frem for dit.
Så skal du vurdere en leverance, tæller du stykker — ikke fejl. Og er du i tvivl, så ring mens pakken stadig står samlet. Det er svært at bevise noget om et parti, der er brugt halvt op.
Høvlet træ
Høvlet træ er savet træ, der er kørt gennem en høvl. Reglar, lægter, høvlet forskalling og tagbrædder er alle høvlede varer.
To ting følger af høvlingen. Målet bliver mindre end det savede råmål. En regel hedder 45 mm, fordi råmålet typisk er 47, og høvlingen tager de sidste to — enkelte savværker saver i stedet 50 mm og høvler ned til samme færdigmål. Samme princip gælder bredden: et savet 47×75 bliver til et høvlet 45×70. Overfladen bliver glat og målet præcist, hvor savet træ er ru og har en tolerance på et par millimeter. De konkrete standardmål står i artiklen om dimensioner på træ.
Det er også grunden til, at det er vigtigt at vide, om en pris er på savet eller høvlet vare — det er bruttomålet, der afregnes efter.
Men høvlingen ændrer ikke sorteringen. Knaster, blåsplint og vankant sidder der stadig. Et høvlet bræt kan se pænere ud end sin sortering, uden at være en bedre kvalitet — det er den samme vare med en anden overflade.
Styrkesorteringerne
Her gælder en anden regel for vankant. Styrkesorteret træ følger SS 230120, hvor vankant måles som andel af siden og højst må fylde 1/3 — det samme i T0, T1, T2 og T3.
C24
Den typiske danske standard for styrkesorteret tømmer til byggeri. Der findes andre styrker, men i Danmark bruger vi næsten udelukkende C24, når der er krav til styrken. Mere eller mindre ensbetydende med spærtræ, oftest i dimensioner fra 45×75 til 45×295. Produceres af kvalitet 1-5.
Man kan forvente:
- Individuelle knaster på op til 1/4 af bredden og 1/2 af tykkelsen.
- Lidt overfladisk blåsplint. Standarden tillader faktisk blåsplint uden grænse i alle styrkeklasser, fordi det ikke påvirker bæreevnen — men markedet køber det ikke, så i praksis ser man kun lidt.
Man skal ikke forvente: vankant ud over 1/3 af siden, eller defekter som påvirker styrken væsentligt.
T1-lægter
Bruges til taglægter og er ensbetydende med en C18-styrkesortering.
Man kan forvente:
- Individuelle knaster på op til 2/5 af bredden og 4/5 af tykkelsen.
- Lidt overfladisk blåsplint.
Man skal ikke forvente: vankant ud over 1/3 af siden, eller defekter som påvirker styrken væsentligt.
En bemærkning fra handelen: C18 lagerføres sjældent. Beder man om C18, leveres ofte C24 i stedet.
C14
Den laveste C-klasse for nåletræ og den normale styrke i paller og træemballage. Standardmålene står i artiklen om dimensioner på træ.
C14 er en bærende klasse — den bruges til vægreglar i bærende vægge, hvor kravene til deformation ikke er store, og den lagerføres bredt. Men vær opmærksom på, hvad klassen faktisk siger: C14 garanterer meget lidt. Ved visuel sortering må en enkelt knast fylde halvdelen af bredden og hele tykkelsen. Jo lavere klasse, jo større dimension skal der til for at bære det samme. Skal træet bære noget bestemt over et spænd, spørger man derfor efter C18 eller C24.
En palle er typisk VI i udseende og C14 i styrke.
Andre varer
Reglar
Meget brugt i Danmark og basalt set frasorteret C24. Se vores reglar. Høvlet til 45 mm i tykkelsen, og i praksis fra 45×45 til 45×195 mm. Bruges til konstruktioner, hvor styrken er mindre vigtig — for eksempel indervægge.
Man kan forvente: krumninger og bøjninger · knaster på op til 1/2 af bredden og hele tykkelsen · lidt vankant · lidt blåsplint.
Man skal ikke forvente: vankant ud over 1/3 af siden.
Lægter
Dimensionen 38×57 er et dansk fænomen. Der er ikke de store krav til kvaliteten.
Man kan forvente: knaster · lidt vankant · lidt blåsplint.
Man skal ikke forvente: vankant ud over 1/3 af siden.
Høvlet forskalling
Meget brugt i Danmark til alt muligt i forbindelse med byggeri. Reglerne tillader formvirke helt ned i klasse VII, men i praksis er høvlet forskalling en seksta — det er dét, vi handler.
Man kan forvente: knaster · vankant · lidt blåsplint.
Man skal ikke forvente: mere vankant end i en seksta — højst 20 mm bred og på højst 40 % af længden.
Tagbrædder
Prisbillig profil med fer og not til tagkonstruktioner. Fås i 20×120 og 23×120 alt efter rådimensionen, og kan laves med både lige og konisk fer og not.
Man kan forvente: lidt vankant · lidt blåsplint.
Man skal ikke forvente: perfekt finish på høvlingen.
Er du i tvivl
Så beskriv, hvad træet skal bruges til, frem for at bede om «god kvalitet». Så finder vi sorteringen. Det er også den vej, uenigheder undgås senere.
Nyttige links: Sortering — TräGuiden · Wood grades — Swedish Wood
