En træpalle ser simpel ud. Men der er to grundlæggende måder at bygge den på, og valget afgør, om en truck kan komme til fra alle fire sider, hvor meget den kan bære, og hvor mange der er plads til på en trailer.
Klodspalle eller vangepalle
Klodspallen bygges nedefra: bundbrædder, klodser ovenpå, revler på tværs som binder benene sammen, og topbrædder øverst i benenes retning. Fordi klodserne står frit i hjørner, kanter og midte, kan gaflen komme ind fra alle fire sider.
Vangepallen bruger i stedet en vange — en gennemgående bjælke — der erstatter både klodser og revler. Bundbrædderne kan udelades. Til gengæld er den typisk kun to-vejs: gaflen kan komme ind fra to sider.
Fire-vejs eller to-vejs er sjældent et spørgsmål om pris. Det er et spørgsmål om, hvordan pallen skal håndteres på lageret og i lastbilen.
Vange og revle er ikke det samme
Det er værd at have ordene på plads, for de bliver blandet sammen — også i engelsk faglitteratur, hvor begge hedder stringer.
En vange er den tykke, gennemgående bjælke i en vangepalle. En revle er den tynde tværliste mellem klodserne i en klodspalle. Samme engelske ord, to forskellige stykker træ, to forskellige konstruktioner.
Hvad der afgør bæreevnen
En palles styrke ligger i de enkelte elementer og i deres samspil. Oftest er det revlerne og bundbrædderne, der betyder mest, men det afhænger af den samlede konstruktion.
Tre greb flytter mest:
Brættykkelsen. Den går kvadratisk ind i styrken. Går man fra 19 til 22 mm, stiger bæreevnen mere, end de tre millimeter lader ane.
Afstanden mellem støtterne. Kortere spænd giver en stærkere palle. Flere klodsrækker eller tættere revler kan være billigere end tykkere brædder.
Styrkeklassen. Paller laves oftest af VI-kvalitet i udseende og C14 i styrke. Det er bevidst: en palle skal bære, ikke se pæn ud. Skal pallen bære usædvanligt meget, eller er spændene lange, kan det betale sig at gå op i klasse frem for at gøre brædderne tykkere.
Højden regner man forkert før man regner den rigtigt
En klodspalle har fire lag, ikke tre: bundbræt, klods, revle og topbræt. Med 19 mm brædder og en klods på 75 mm bliver det 19 + 75 + 19 + 19 = 132 mm.
Den klassiske fejl er at regne «klods plus to brædder» og lande på 113. Revlen mellem klods og dæk bliver glemt, fordi den ikke kan ses udefra — og en stykliste afslører det ikke, for den viser antal og længder, ikke hvilket lag brættet hører til.
Det lyder som en detalje. Men skal højden bruges til en reolplacering, en containerberegning eller en erklæring, der skal underskrives, så få den bekræftet mod den konkrete palle frem for at regne den ud. Spørg til revlen.
Europalle, brugt europalle eller specialpalle
Europallen på 800×1200 mm er et standardiseret produkt, som købes færdigt. Den er fornuftig, når godset passer til målet, og når pallen skal ind i et system, hvor alt andet også er 800×1200.
Vi køber og sælger også brugte europaller. Til meget gods gør en brugt palle det samme som en ny, og prisforskellen er mærkbar. Det er værd at spørge om, før man bestiller nyt.
Specialpaller giver mening, når godset ikke passer til 800×1200. En palle bygget til varen kan konstrueres til netop den vægt og den håndtering, der er brug for, og godset behøver ikke stikke ud over kanten eller ligge og skvulpe midt på en palle, der er for stor. Skal pallen alligevel eksporteres ud af EU, koster ISPM 15-mærkningen det samme på et specialmål som på et standardmål.
Flettede paller: færre læs, men mere besvær ved modtagelsen
Almindelige paller stables oven på hinanden. Med en brugbar lasthøjde på cirka 2,4 meter bliver det i praksis omkring 18 til 20 paller pr. stak. Regner man rent på højden, kan der være et par stykker mere — men en stak pakkes ikke helt til loftet, og højden varierer med klodser og brættykkelse. 18 til 20 er det tal, man kan regne med.
Flettede paller er bygget, så de kan nestes ned i hinanden. Den nederste fylder fuld højde, og hver ekstra palle lægger kun omkring 80 mm til, afhængigt af brættykkelsen. Det giver omkring 30 paller i samme stak — halvanden gang så mange på samme areal, og dermed færre læs, når der skal sendes tomme paller.
Men det er ikke fragtprisen, der afgør valget. Det er modtageren. Fletningen sker ved, at hver anden palle vender omvendt, så de kan gå ned i hinanden. Det betyder, at halvdelen af stakken skal vendes om igen, før pallerne kan bruges. Står der nogen og tager dem, er det til at leve med. Skal pallerne derimod ind i et automatisk anlæg, hvor en robot afstabler og fører dem videre, er det sjældent noget anlægget kan håndtere.
Så spørgsmålet er ikke, om der kan spares fragt. Det kan der. Spørgsmålet er, hvordan pallerne bliver taget imod i den anden ende.
Hvad vi har brug for at vide
- godsets mål og vægt
- hvordan pallen skal håndteres — fire-vejs eller to-vejs, manuelt eller i et automatisk anlæg
- om den skal kunne stables, og med hvad ovenpå
- skal den eksporteres ud af EU, altså ISPM 15-mærkes
Kender du ikke svarene, så beskriv varen og turen. Så regner vi på det.
