Konstruktionstræ er massivt nåletræ, der er sorteret efter, hvad det kan bære — og mærket, så nogen tør bygge med det.
Det lyder banalt, men de to halvdele af sætningen er hele forskellen. Alt savet træ har en bæreevne. Konstruktionstræ er det træ, hvor bæreevnen er målt, klassificeret og dokumenteret, så en tømrer eller en ingeniør kan regne på den.
Først en ordforvirring, der er værd at rydde af vejen
Mange søger efter konstrueret træ, når de mener konstruktionstræ. De to ord ligner hinanden, men peger på hver sit produkt.
Konstruktionstræ er massivt træ — ét stykke, savet ud af en stamme, styrkesorteret.
Konstrueret træ er den danske gengivelse af det engelske engineered wood: produkter, der er sat sammen af flere lag eller lameller og limet — limtræ, krydsfinér, LVL, CLT. Det er en helt anden produktgruppe med sine egne standarder.
Skal du bruge et spær, en regel eller en strø, er det konstruktionstræ, du er ude efter.
De tre typiske varer
Spærtræ er lille, firkantet og savet på fire sider, med tykkelser fra 75 mm og en bredde tæt på tykkelsen. Det bruges til tagspær, og i Danmark er C24 standarden.
Reglar ligger i 38–50 mm tykkelse og 75–150 mm bredde — hos os 45×95, 45×120, 45×145 og 45×195. De sidder i vægge, gulve og lofter, bærende såvel som ikke-bærende, og leveres styrkesorteret, når konstruktionen kræver det. Forskellen på reglar og lægter har vi skrevet en selvstændig artikel om.
Bjælker og strøer er de store firkantede, over 75 mm, savet på fire sider. De styrkesorteres altid.
Klasserne, og hvad tallet betyder
Styrkeklasserne følger EN 338. For nåletræ hedder de C14, C16, C18, C24, C30 og opefter, og tallet er den karakteristiske bøjningsstyrke i N/mm². Højere tal, stærkere træ.
Sorteringen sker enten visuelt eller maskinelt. Den nordiske visuelle sortering, INSTA 142, giver T-klasser, som oversættes direkte: T0 er C14, T1 er C18, T2 er C24 og T3 er C30. Maskinsortering efter EN 14081 måler styrken fysisk i stedet for at vurdere den visuelt.
C24 er det, dansk byggeri regner med. Klassen tillader knaster op til omkring en fjerdedel af bredden og halvdelen af tykkelsen — det er altså ikke pænt træ, det er beregnet træ.
Og så en grænse, det er værd at kende: C14 er ikke konstruktionstræ i praksis. C14 er den laveste klasse for nåletræ, og den svarer til en god emballagekvalitet — det er det niveau, paller og emballagetræ ligger på. Klassen garanterer meget lidt. Skal træet bære noget bestemt i en konstruktion, er svaret C18 eller C24.
CE-mærket er ikke en formalitet
Styrkesorteret konstruktionstræ til bærende brug skal være CE-mærket efter EN 14081 for at måtte sælges i EU. Uden mærket er bæreevnen ikke dokumenteret, og så kan der ikke regnes på træet — uanset hvad dimensionen hedder, og uanset hvor godt det ser ud.
Det er også derfor, styrke og udseende ikke skal blandes sammen. Et pænt bræt kan være svagt, og et knastet stykke kan sagtens holde sin klasse. Vi har skrevet mere om de to sorteringsakser i artiklen om trækvalitet, og standardmålene står i vores oversigt over konstruktionstræets dimensioner.
Hvad vi skal vide
Beskriv konstruktionen, ikke varen: hvad skal træet bære, hvor langt er spændet, skal det stå ude eller inde, og er der en klasse angivet på tegningen? Så kan vi svare på dimension og klasse på én gang.
