Forskellen er ikke navnet. Den er opgaven — og dimensionen følger opgaven.
En regel bærer. Den sidder i en væg, et gulv eller et loft og optager last. Reglar ligger i tykkelser fra 38 til 50 mm og bredder fra 75 til 150 mm. Vi fører dem i 45×95, 45×120, 45×145 og 45×195, og det er den række, de fleste danske konstruktioner er tegnet efter.
En lægte fordeler og holder afstand. Den bærer ikke selv noget nævneværdigt, men den overfører last videre til det, der bærer. Taglægter er det oplagte eksempel: de holder tagstenene og giver dem den rigtige indbyrdes afstand. Lægter er tyndere og smallere — 12 til 38 mm i tykkelse, 25 til 63 mm i bredde. 25×50 og 38×73 er de almindelige.
Den forskel, der faktisk betyder noget
Dimensionen er den nemme del. Det, der afgør, om træet duer til opgaven, er styrkeklassen — og den er en helt anden akse end udseendet.
Konstruktionstræ styrkesorteres efter EN 338 i C-klasser: C14, C16, C18, C24, C30 og opefter. Tallet er den karakteristiske bøjningsstyrke i N/mm². I Norden sorteres visuelt efter INSTA 142, som giver T-klasser, der oversættes direkte: T0 er C14, T1 er C18, T2 er C24, og T3 er C30.
Lægter sælges typisk som T1, altså C18. Klassen tillader større knaster, hvilket er uproblematisk, når opgaven er at holde afstand.
Reglar leveres styrkesorteret, når konstruktionen kræver det — typisk C18 eller C24. Skal de bruges til noget ikke-bærende, er kravet et andet, og så handler det mere om udseende end om klasse.
Her er den vigtige del: styrkesorteret konstruktionstræ til bærende brug skal være CE-mærket efter EN 14081 for at måtte sælges i EU. Er træet ikke CE-mærket, er det ikke dokumenteret til bærende brug — uanset hvad dimensionen hedder.
Udseende og styrke er to forskellige spørgsmål
Et stykke træ har begge dele samtidig, og det ene siger ikke noget sikkert om det andet. Et pænt, knastfrit bræt kan være svagt. Et knastet og grimt stykke kan sagtens være C24 — knaster reducerer styrken, men op til grænsen holder klassen.
Derfor giver det mening at lytte efter, hvilket ord kunden bruger. Siger nogen C24, taler de om styrke. Siger de seksta eller usorteret, taler de om udseende. Reglar ligger i udseende typisk omkring seksta; det siger intet om, hvad de kan bære. Vi har skrevet mere om de to sorteringsakser i artiklen om trækvalitet.
Når du er i tvivl
Beskriv opgaven i stedet for at gætte på navnet. Skal træet bære noget, og hvad? Hvor langt er spændet? Skal det ses, eller forsvinder det ind i konstruktionen? Skal det stå ude?
Fire oplysninger, og så kan man som regel svare på både dimension og klasse i samme sætning — og det er hurtigere end at slå et ord op i en tabel. Standardmålene på begge dele står i vores oversigt over konstruktionstræets dimensioner.
