Forskellen er ikke navnet. Den er opgaven — og dimensionen følger opgaven.
En regel bærer. Den sidder i en væg, et gulv eller et loft og optager last. Reglar er høvlet til 45 mm i tykkelsen og går i praksis fra 45×45 til 45×195 mm. De almindeligste er 45×95, 45×120, 45×145 og 45×195, og det er den række, de fleste danske konstruktioner er tegnet efter.
En lægte fordeler og holder afstand. Den bærer ikke selv noget nævneværdigt, men den overfører last videre til det, der bærer. Taglægter er det oplagte eksempel: de holder tagstenene og giver dem den rigtige indbyrdes afstand. Lægter er tyndere og smallere — 38×57 og 38×73 er de almindelige, og 38×57 er et dansk fænomen.
Savet mål og høvlet mål er ikke det samme
Det er værd at kende, når man sammenligner tilbud. En regel hedder 45 mm, fordi råmålet typisk er 47, og høvlingen tager de sidste to — enkelte savværker saver i stedet 50 mm og høvler ned til samme færdigmål. Samme princip gælder bredden: et savet 47×75 bliver til et høvlet 45×70.
Det er bruttomålet, varen afregnes efter, også når du køber høvlet. Derfor skal man vide, om en pris er på savet eller høvlet vare, før to tilbud kan sammenlignes.
Den forskel, der faktisk betyder noget
Dimensionen er den nemme del. Det, der afgør, om træet duer til opgaven, er styrkeklassen — og den er en helt anden akse end udseendet.
Konstruktionstræ styrkesorteres efter EN 338 i C-klasser: C14, C16, C18, C24, C30 og opefter. Tallet er den karakteristiske bøjningsstyrke i N/mm². I Norden sorteres visuelt efter INSTA 142, som giver T-klasser, der oversættes direkte: T0 er C14, T1 er C18, T2 er C24, og T3 er C30.
Lægter sælges typisk som T1, altså C18. Klassen tillader større knaster — op til 2/5 af bredden og 4/5 af tykkelsen — hvilket er uproblematisk, når opgaven er at holde afstand.
Reglar leveres styrkesorteret, når konstruktionen kræver det — typisk C18 eller C24. Skal de bruges til noget ikke-bærende, er kravet et andet, og så handler det mere om udseende end om klasse.
Her er den vigtige del: styrkesorteret konstruktionstræ til bærende brug skal være CE-mærket efter EN 14081 for at måtte sælges i EU. Er træet ikke CE-mærket, er det ikke dokumenteret til bærende brug — uanset hvad dimensionen hedder.
Vankant behøver man til gengæld ikke gætte på: i styrkesorteret træ må den højst fylde 1/3 af siden, og det gælder ens i T0, T1, T2 og T3.
Udseende og styrke er to forskellige spørgsmål
Et stykke træ har begge dele samtidig, og det ene siger ikke noget sikkert om det andet. Et pænt, knastfrit bræt kan være svagt. Et knastet og grimt stykke kan sagtens være C24 — knaster reducerer styrken, men op til grænsen holder klassen.
Derfor giver det mening at lytte efter, hvilket ord kunden bruger. Siger nogen C24, taler de om styrke. Siger de seksta eller usorteret, taler de om udseende. Reglar ligger i udseende typisk omkring seksta; det siger intet om, hvad de kan bære. Vi har skrevet mere om de to sorteringsakser i artiklen om trækvalitet.
Når du er i tvivl
Beskriv opgaven i stedet for at gætte på navnet. Skal træet bære noget, og hvad? Hvor langt er spændet? Skal det ses, eller forsvinder det ind i konstruktionen? Skal det stå ude?
Fire oplysninger, og så kan man som regel svare på både dimension og klasse i samme sætning — og det er hurtigere end at slå et ord op i en tabel. Standardmålene på begge dele står i vores oversigt over konstruktionstræets dimensioner, og hvad konstruktionstræ overhovedet dækker, står i Hvad er konstruktionstræ?
