En tremmekasse er en palle med vægge. Det lyder simpelt, men det flytter noget vigtigt: vægten fra kasserne ovenpå går ikke gennem bunden — den går gennem hjørnestolperne.

Det er den forskel, der afgør, om en stak holder, og det er også den, der oftest bliver overset, når en kasse bestilles efter en palle-tankegang.

Hvad en tremmekasse er

Sider og ender er lavet af tremmer — lister med mellemrum — i stedet for hele plader. Kassen både bærer godset som en palle og fastholder det som en kasse, men med luft imellem.

Det giver tre ting: mindre træ og dermed lavere vægt og pris, luft til godset, og mulighed for at se hvad der er i uden at åbne. Bunden er typisk en klodspalle, så alt hvad der gælder om paller gælder også for bunden — se vores artikel om træpallers konstruktion og bæreevne.

Skal godset være helt afskærmet mod støv, vejr eller indblik, er en lukket kasse det rigtige. Er det ikke et krav, er tremmekassen næsten altid den billigere vej.

Hjørnestolperne er det, der bærer

På en palle går lasten ned gennem dækket. På en tremmekasse gør den ikke: stables kasserne, føres vægten fra kassen ovenpå gennem hjørnestolperne i tryk.

Derfor er hjørnestolpernes tværsnit det vigtigste greb, når kasser skal kunne stables. En kasse med tynde stolper kan sagtens bære sit eget gods og alligevel klappe sammen, når der kommer to kasser ovenpå.

De to andre greb er tremmeafstanden — afvejningen mellem at holde godset på plads og at bruge mindre træ — og væghøjden. Skal kassen holde formen under vridning på en lastbil eller et skib, kommer diagonalstivere eller mellemstolper til.

Hvad vi skal vide for at regne på den

• godsets mål og vægt
• om kasserne skal stables, med hvor mange ovenpå
• om godset presser udad mod væggene — løst materiale og tønder gør
• om den skal have låg, og om det skal kunne tages af
• om den skal eksporteres ud af EU

Kender du ikke svarene, så beskriv varen og turen. Det er lettere at regne baglæns fra, hvor kassen skal hen, end at gætte på et mål.

Dimensionerne

Til tremmekasser er 19×100 mm den mest anvendte dimension i vores træemballage. Det er den, vi lagerfører mest af, og den, de fleste kasser bygges op om.

Vi køber skibningstørt træ på 18–20 %, tørret på savværket, før det bliver til emballage. Det betyder, at kassen holder mål efter samling — en kasse bygget af friskskåret træ og varmebehandlet bagefter er lovligt mærket, men stadig våd, og den arbejder.

ISPM 15: kasser er omfattet på lige fod med paller

Skal forsendelsen ud af EU, skal træemballagen være varmebehandlet og mærket. Det gælder al træemballage — paller, kasser, tremmekasser og afstivningsmateriale. Kravet er 56 °C i træets kerne i 30 sammenhængende minutter, og vores mærke er DK-8089 HT.

Reglerne i detaljer — hvad mærket betyder felt for felt, hvilke materialer der er undtaget, og hvad du skal se efter, når du køber — står i vores artikel om ISPM 15.

Samlesæt: kassen kan sendes flad

Det her er værd at kende, hvis du sender emballage ud i verden.

Vi er godkendt til at fremstille og mærke samlesæt til tremmekasser, hvor alle enkeltdele mærkes. Det betyder, at kassen kan leveres i dele og samles på stedet, uden at dokumentationen ryger — for mærket sidder på hver enkelt del, ikke kun på den færdige kasse.

For dig betyder det, at du kan sende fladt og fylde mindre på vejen ud, og at modtageren kan samle kassen, hvor godset står. Det er ikke alle, der er godkendt til det.

Er du i tvivl om, hvad din forsendelse kræver, så ring. Det tager fem minutter at få afklaret, og det er billigere end at få en container stoppet i tolden.